Far til psykisk sårbar dreng: Kommer jeg til at svigte ham?
Min bekymring om at have været der nok for min søn før han fik sin diagnose har nu ændret sig til, om jeg kan være der for ham i fremtiden

Min bekymring om at have været der nok for min søn før han fik sin diagnose har nu ændret sig til, om jeg kan være der for ham i fremtiden

Det er ikke første gang, jeg skriver om min rolle som far for en sårbar dreng. Jeg har tidligere sat ord på, hvor svært det er at være i det at have en lille en med psykisk sårbarhed.
Det hele begyndte med fortvivlelsen over, at han i en alder af halvandet år skulle have en diagnose. Allerede der begyndte jeg at tænke over, om det var min fejl.