Når EU-landene ikke formår at fordele ansvaret for de mennesker, der søger sikkerhed og muligheder i Europa, lægger det kimen til den politik, der tillader, at mennesker drukner i Middelhavet, og at dem, der reddes, forsinkes i at nå i land.
Efter en kort pause, mens covid-19-pandemien var på sit højeste, går migranter og flygtninge nu igen ombord på spinkle både, hovedsageligt i Libyen, i et desperat forsøg på at krydse Middelhavet og nå de europæiske kyster. Hundredvis drukner. Andre er heldige nok til at blive reddet af nærliggende både.
EUs kystvagt, Frontex, er for længst stoppet med at patruljere i de områder, hvor nødstedte migranter kunne få brug for deres hjælp, og forbipasserende handelsskibe og NGOers redningsskibe udfylder nu dette humanitære tomrum.
