Dansk Folkepartis forslag om en nationaldag har til formål at så splid
Lad os holde os til 1. maj og 5. juni. Og så kan de af os, der ønsker at markere, at vi også er del af et europæisk fællesskab, gøre det 8. maj på Europadagen.

Lad os holde os til 1. maj og 5. juni. Og så kan de af os, der ønsker at markere, at vi også er del af et europæisk fællesskab, gøre det 8. maj på Europadagen.

Naturligvis er det da fint på Valdemarsdag 15. juni at minde hinanden om, at vores smukke flag, det hvide kors på den røde bund, ifølge legenden kom dalende ned fra himlen under Valdemar Sejrs givetvis blodige erobringstogt i Estland i 1219.
Tilmed minder dagen også om genforeningen i 1920. Danmark var efterhånden blevet meget lille, senest efter nederlagene i Napoleonskrigene med tabet af Norge og dernæst den katastrofale krig i 1864 med tabet af Slesvig og Holsten. Men vi fik Nordslesvig, altså Sønderjylland tilbage efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig. Christian X red på sin hvide hest over den gamle grænse mellem Kolding og Christiansfeld netop på Valdemarsdag 15. juni 1920.