Ali Aminali: Liberal Alliance er mere folkeligt, end vi tror
Ideen om, at Liberal Alliance kun klarer sig godt, fordi andre fejler, er trættende og på sin vis doven, skriver Ali Aminali, der tværtimod mener, at partiet nærmest er blevet folkeligt.

Ideen om, at Liberal Alliance kun klarer sig godt, fordi andre fejler, er trættende og på sin vis doven, skriver Ali Aminali, der tværtimod mener, at partiet nærmest er blevet folkeligt.

Liberal Alliances landsmøde 2023 er overstået. Festen, hvor prinsen af det borgerlige Danmark skulle fejres med sejrstaler, stående ovationer og en solid ungdomsliberal vibende technofest med DJ Daddy bag pulten, blev præcis, som de fleste havde håbet på. Tilbage er tømmermændene, en sejrsfølelse i partiet og kommentatorernes analyse af, hvor forfriskende det var, at liberale også kan tale om sårbarhed og »vi kan godt«-retorik.
Ja, det er gode tider for Liberal Alliance og Daddy Vanopslagh. Men under overfladen ulmer et spørgsmål, som partiet har undgået siden folketingsvalget i 2022.