Der er en kakofoni af holdninger og meninger i cyberspace, og det kan være svært at sortere mellem de vigtige og ligegyldige budskaber. Det gælder i alle dele af den offentlige debat, og nu i særdeles i rentepolitikken. Hvem siger hvad? Det er jo kun interessant, når det er en præst, der ikke tror på Gud.
Nogle gange er det ikke kun, hvad der bliver sagt, men også, hvem der siger det.
Der mangler ikke budskaber i denne verden. Myndigheder, politikere, tænketanke, kendisser og mange ukendisser står på nakken af hinanden for at mene noget og få det formidlet. Sociale medier betyder, at den ølkasse, som de opmærksomhedskrævende tidligere skulle op på, nu er blevet til 250 tegn i cyberspace. Og i øvrigt ofte uden særlig meget omtanke for de længerevarende konsekvenser.
