EU er igen på banen med et forslag, der griber ind i den danske måde at organisere arbejdsmarkedet på, denne gang i form af en mindsteløn. Det er der en god forklaring på, og der er også stærke danske interesser i at hæve standarderne på det europæiske arbejdsmarked. Den store trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel kommer ikke fra Bruxelles.
Så er den gal igen. Den danske regering, oppositionen og danske EU-parlamentarikere på tværs af det politiske spektrum er oppe i det røde felt. Det er fagbevægelsen og arbejdsgiverne også. Den danske politiske elite er samlet i kollektivt selvsving. »Det er i vores øjne den største trussel mod den danske model i nyere EU-historie,« udtalte formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, til Berlingske.
Angrebet på den danske model for arbejdsmarkedet kommer denne gang i skikkelse af et EU-direktiv, der tilsiger, at alle EU-lande skal indføre en mindsteløn, der enten skal fastsættes ved en kollektiv overenskomst eller ved lov. Forslaget kommer, inden bølgerne herhjemme har lagt sig efter EUs seneste indblanding i det danske arbejdsmarked, nemlig et minimumskrav for, hvor meget barsel der skal være øremærket mænd.
