Nu skal USA betale regningen for Trump – den bliver tårnhøj
Dollaren falder til tiårs-lavpunkt, mens investorer flygter til guld. Kevin Warsh skal redde Federal Reserve i en tid med dyb mistillid til amerikansk økonomi.

Dollaren falder til tiårs-lavpunkt, mens investorer flygter til guld. Kevin Warsh skal redde Federal Reserve i en tid med dyb mistillid til amerikansk økonomi.

Pyha, lød det fra stort set alle og fra finansmarkederne, da præsident Donald Trump fredag efter måneders spekulation omsider satte navn på, hvem der skal afløse præsidentens hadeobjekt nummer et i Federal Reserve, den nuværende Fed-chef Jerome Powell.
Væn dig til navnet Kevin Warsh, for der står kun en senatgodkendelse mellem, at Warsh efter planen til maj skal erstatte Jerome »Too Late« Powell for enden af bordet i Federal Reserve.