De fleste livsråd hjælper ikke travle mennesker
Selv begavede mennesker snubler i logikken, når de forsøger at leve et sundere og mere effektivt liv. Det er værd et øjeblik at flytte fokus, fra hvad man kan gøre, til hvad der laver rod i det.

Selv begavede mennesker snubler i logikken, når de forsøger at leve et sundere og mere effektivt liv. Det er værd et øjeblik at flytte fokus, fra hvad man kan gøre, til hvad der laver rod i det.

Der sidder en dybt begavet og entydigt succesfuld mand på Zoom og erkender, at han ønsker at gøre meget mere, end han allerede gør. Der er ikke noget piv.
»Anton« er en erhvervsleder, som jeg coacher. Han taler passioneret, tænker stærkt og har lighedstræk med mange af mine andre klienter.