Når Kina og andre lande nu begynder at bevæge sig ind på det terræn, der indtil nu har været forbeholdt private kryptovalutaer, vil presset også vokse på USA, Europa og andre lande for at følge trop. Men før alle forhaster sig, vil det være en god idé at overveje risiciene og finde ud af, hvordan man håndterer dem.
Der står en ivrig begejstring om bitcoin og andre privat udstedte kryptovalutaer, og indtil nu har de fleste analyser fokuseret på deres fordele og ulemper. Til gengæld har der været langt mindre opmærksomhed om noget endnu vigtigere: Den voksende sandsynlighed for, at lande går helt eller delvist over til digitale centralbankvalutaer (CBDCer).
Økonomer har længe anerkendt, at penge udfylder tre funktioner. Som betalingsmiddel gør penge det muligt at foretage transaktioner, som ellers ville kræve en problematisk handel med naturalier (hvor høns byttes med biler). Som regnskabsenhed gør penge det muligt at vide, om man har sparet op eller ned i det forløbne år. Og som værdireserve gør penge det muligt at bruge nutidens indtægter til fremtidens indkøb.
