Et museum i Holland har besluttet at udstille nazistisk kunst og design. Museumsdirektør forsvarer hårdnakket beslutningen trods kritik fra efterkommere fra modstandsfolk og tyske jøder. For at undgå at nynazister tager billeder foran blandt andet naziflag, har museet indført selfieforbud.
Buster af Hitler, naziflag og film af Hitlers yndlingsinstruktør, Leni Riefenstahl.
Det er blot nogle af de 270 genstande fra nazitiden, der siden i søndags har været udstillet på Design Museet Den Bosch i den hollandske by, 's-Hertogenbosch.
»Tingene kan ikke gøre for, at de blev misbrugt i grusomhedens navn,« siger direktøren for museet, Timo de Rijk.
Foran museet ligger et stort rødt swastikasymbol. Da udstillingen åbnede i søndags, var en gruppe demonstranter dukket op. Ifølge dem er udstillingen udtryk for en glorificering af nationalsocialismen.
Samme toner lyder blandt andet fra den jødiske menighed i Tyskland.
I Adolf Hitlers Tyskland blev alt underordnet nationalsocialismens ideologi – lige fra Volkswagen over julepynt til tændstiksæsker .
Ifølge museumsdirektøren Timo De Rijk på Design Museet Den Bosch, der ligger mellem Utrecht og Eindhoven, er det derfor vigtigt, at denne side af nationalsocialismen og førerkulturen kommer frem i lyset.
»Det er kontroversielt at udstille tingene. Men man må se rædslen direkte i øjnene for at kunne forstå den,« siger direktøren til flere tyske medier.
Det forhold, at smukke ting blev misbrugt til at begå grusomheder, er ikke et argument for at gemme dem væk, mener han.
»De samme mennesker, som skabte smukke ting, konstruede også gaskamre. Denne tvetydighed er brutal,« siger De Rijk i et større interview til nyhedsmagasinet Der Spiegel.
Under nazisternes femårige besættelse af Holland omkom op imod 100.000 jøder. Én af dem var Anne Frank, der i foråret 1945 døde i KZ-lejren Bergen-Belsen.
Blandt efterkommere af hollandske modstandskæmpere har udstillingen udløst protester.
»Udstillingen glorificerer nazi-tiden. Udstillingen bør lukkes,« siger Arthur Graaf til avisen Bild. Graafs far var en del af den hollandske modstandsbevægelse.
Også den jødiske menighed i Berlin er kritisk. Det skyldes især, at udstillingen ikke sætter de mange ting fra nazitiden i perspektiv.
»Når et designmuseum beskæftiger sig med Det Tredje Riges æstetik, bør det sørge for at modvirke nazistisk glorificering,« lyder det fra en talsmand.
Netop det manglende forsøg på for alvor at sætte f.eks. Leni Riefenstahls film ind i en større sammenhæng, er også faldet direktøren for samlingerne på de tyske historiske museer, DHM, for brystet:
»Man kan ikke overlade billeder, design og kunst fra nazitiden til den enkelte. Det er museers opgave at skabe forudsætningerne for, at man kan forholde sig til kunsten,« siger museumsdirektør Fritz Backhaus.
Flere museer i Tyskland, såsom DHM og Institut für Zeitgeschichte i München, har udlånt objekter til udstillingen, men ingen har ønsket at indgå i et formaliseret samarbejde.
Ifølge Timo de Rijk bør tyske museer på sigt ændre kurs.
»Vi bør lukke dette hul i kunsthistorien,« påpeger han. Over for flere aviser afviser han, at museet glorificerer nazisme og ikke sætter nazisternes grusomheder ind i en kontekst.
»Vi redegører fra starten for, at der er tale om en racistisk ideologi, og at det var partiets målsætning at etablere en racistisk kultur. Udstillingen fungerer som en slags dokumentar,« lyder det fra de Rijk.
Før og efter åbningen af udstillingen har der været anklager om, at den kan blive et slags pilgrimssted for nynazister.
Bekymringen går blandt andet på, at besøgende vil lade sig fotografere foran naziudstillingsobjekterne og lægge dem ud på de sociale medier.
Selv om museet ikke har fået meldinger om, at nynazistiske grupper har fået øje på udstillingen, har museet taget en række forhåndsregler.
Museet har øget sikkerheden og har indført selfieforbud i samtlige udstillingslokaler, bortset fra i lokalet hvor man kan se en klassisk Folkevogn fra 1943.
Folkevognen (Boblen) var også knyttet til nationalsocialismen. Det forhold, at den almindelige tysker havde råd til at købe en bil, blev set som et symbol på, at Tyskland havde rejst sig efter Første Verdenskrig og Versaillestraktaten.
Museet har også ansat en mindre gruppe, som skal holde øje med, om billeder alligevel deles på de sociale medier.
Udstillingen åbnede i søndags og løber frem til 19. januar 2020.
