I oktober besluttede Samuelsen at kalde en spade for en spade: Nu kommer resultatet
Anders Samuelsen tog 30. oktober beslutningen om at sætte »fuld blus på lampen« og kalde en spade for en spade i forhold til Irans forsøg på at myrde eksiliranere i Danmark. Dermed brød udenrigsministeren med det forsigtige diplomati, som især Holland har været eksponent for, og fik en række EU-lande til at følge trop.




