Vold og uro fik Esben Sørensen til at miste troen på folkeskolen
Hvordan kommer Socialdemokratiet til at reagere på nederlaget tæt på et kommende folketingsvalg? Ny ambassadør på en tung post midt i en krig. Og så har tusindvis af forældre taget deres børn ud af folkeskolen. Her er dit weekendoverblik.
Mange forældre har droppet folkeskolen de seneste ti år. Esben Sørensen er en af dem. Frederik Kongsgaard
Partibogen og loyal og tro tjeneste var adgangsbillet, ikke bare til magten i hovedstaden, men også til en billig lejlighed, hvis det var det, man lige stod og manglede.
Tirsdag blev partiet brutalt og ydmygende væltet af tronen.
Sådan skriver politisk kommentator Bent Winther i en analyse om Socialdemokratiet fra dengang, hvor overborgmestre som Urban Hansen, Egon Weidekamp og Jens Kramer Mikkelsen regerede i hovedstaden, til i dag, hvor partiet er væltet ned fra magtens tinde.
Siden 1. oktober har Thomas Lund-Sørensen været Danmarks nye ambassadør i Ukraine.
For fire år siden – før krigen – ville ambassadørposten i Kyiv have været en overskuelig tjans på en af udenrigstjenestens mindre ambassader.
I dag er det en af de tungeste.
61-årige Thomas Lund-Sørensen har erfaring fra både Mellemøsten og Center for Cybersikkerhed. Linda Kastrup
Nu ruller det, der er blevet kaldt den største korruptionsskandale, siden Volodymyr Zelenskyj blev præsident i Ukraine. En penibel sag, der også bliver en udfordring for den nye danske ambassadør i landet.
Tusindvis af forældre har taget deres børn ud af folkeskolen i det seneste årti.
En af dem er Esben Sørensen, der selv er søn af en skoleinspektør og en lærer med stærke følelser for folkeskolen.
Han mistede langsomt sin tiltro, da hans ældste søn begyndte i 0. klasse, og han oplevede en skole i opløsning.
Esben Sørensens børn går i dag på frie grundskoler. Frederik Kongsgaard
»I de første år var det mest i form af uro, støj og udbrud, der ødelagde undervisningen og gjorde ungerne vrede. Og efter et par år blev det decideret voldeligt,« siger Esben Sørensen.
Sanae Takaichi er Japans første kvindelige premierminister. Hun spiller heavy metal og har charmeret Donald Trump.
Og så er hun en energibombe, der opfattes som værende så ultrakonservativ, at hendes modstandere i partiet kalder hende »Taleban Takaichi«.
Under Donald Trumps besøg i Japan i oktober var han og Sanae Takaichi også forbi USAs flådebase i Yokosuka. Evelyn Hockstein/Reuters/Ritzau Scanpix
Nu har hun taget bladet fra munden – og fået Kina til at rase. Hun er nemlig begyndt at tale om Taiwan, og det har fået regeringen i Beijing til at udsende en advarsel, hvor de fraråder kineserne at besøge Japan.
Her kan du læse Alexander Sjöbergs historie om Sanae Takaichi, der blev premierminister efter at have vundet formandsposten i landets kriseramte konservative regeringsparti.