Unge ukrainere til danskerne: Sådan hjælper I os bedst
Krigen i Ukraine har udløst stor velvilje og diskussion om hjælp og støtte til landet. Men hvad har ukrainerne egentlig allermest brug for lige nu? Berlingske har talt med nogle af dem.

Krigen i Ukraine har udløst stor velvilje og diskussion om hjælp og støtte til landet. Men hvad har ukrainerne egentlig allermest brug for lige nu? Berlingske har talt med nogle af dem.

På en skole i en byen Rivne i det vestlige Ukraine sidder 21-årige Rostyslav Semka og væver camouflagenet.
En ting, han aldrig troede, han skulle beskæftige sig med. Men mellem de daglige afbrydelser af tudende sirener og besøg i mørke beskyttelsesrum arbejder han som frivillig for at hjælpe den ukrainske hær og de internt fordrevne flygtninge.