Det virker næsten absurd at gå og fremvise billederne af den unge soldat med tatoveringerne på sådan en doven solbeskinnet majdag i det tæt sammenknyttede minisamfund på Christiansø.

For blandt fæstningsværkerne fra svenskekrigenes tid er mælkebøtterne for længst sprunget ud, en svane ligger tålmodigt på rede, og øens lille børneflok er sludrende på vej i skole. På den anden side af broen står havnefogeden og taler med en fritidsfisker om, at torskene er blevet små og sælerne mange.