Tre journalister fra Berlingske og DR får pris for Samsam-sag
Advokatrådets Journalistpris går i år til Jens Anton Bjørnager og Simon Andersen fra Berlingske samt DRs Louise Dalsgaard for deres samlede afdækning af sagen om Ahmed Samsam.

Advokatrådets Journalistpris går i år til Jens Anton Bjørnager og Simon Andersen fra Berlingske samt DRs Louise Dalsgaard for deres samlede afdækning af sagen om Ahmed Samsam.

Var det ikke for tre journalister fra Berlingske og DR, havde den danske offentlighed næppe hørt om et af danmarkshistoriens måske største justitsmord.
Sagen om Ahmed Samsam – der blev dømt for terrorstøtte i Spanien og ladt i stikken af de danske myndigheder på trods af, at han i virkeligheden arbejdede for de danske efterretningstjenester – var formentlig aldrig kommet for en dag.