Thulebasen kan få nøglerolle i USAs forsvar mod hypersoniske missiler
Ifølge nye oplysninger har USA store planer for basen i Nordgrønland. USA afviser at uddybe. Men eksperter vurderer, at den klargøres til at huse et stort antal kampfly.

Ifølge nye oplysninger har USA store planer for basen i Nordgrønland. USA afviser at uddybe. Men eksperter vurderer, at den klargøres til at huse et stort antal kampfly.

Det er den nye sikkerhedspolitiske virkelighed med et stadig mere aggressivt Rusland, som har fået USAs planer om en opgradering af Thulebasen i Nordgrønland til at rulle.
Sådan lyder det fra to sikkerhedspolitiske eksperter, efter at Berlingske kan fremlægge nye oplysninger om USAs planer for »væsentlige investeringer« på basen, som i dag fungerer som fremskudt varslingsanlæg i forbindelse med atomangreb.