Da sagen blev ført i Østre Landsret 9. juli 2020, behandlede nævningetinget, bestående af tre juridiske dommere og ni nævninge, i alt 16 forhold.
Ni af dem omhandlede overgrebene på den 13-årige pige, mens de resterende forhold omhandlede blufærdighedskrænkelser af syv andre piger.
Bjørn Christiansen blev kendt skyldig i samtlige 16 forhold, men med frifindelse for brud på straffelovens paragraf 216, der omhandler voldtægt, og straffelovens paragraf 222 stk. 2, der omhandler samleje, som er fremskaffet ved hjælp af udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed.
Berlingske gennemgår her, hvordan dommere og nævninge fordelte sig i de tre groveste forhold.
Forhold omhandlende voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje
I anklageskriftets forhold, der omhandlede voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, stemte to dommere og fem nævninge for at dømme idrætslæreren efter tiltalen, mens én dommer og fire nævninge mente, at han skulle frifindes for brud på straffelovens paragraf 216 og 222 stk. 2, og i stedet dømmes for at have haft andet seksuelt forhold end samleje med en mindreårig.
Jævnfør retsplejelovens krav var landsretten således kun én nævning fra at have dømt idrætslæreren for voldtægt.
Forhold omhandlende voldtægt
I anklageskriftets forhold omhandlende den vaginale voldtægt stemte to dommere og fire nævninge for at dømme idrætslæreren efter tiltalen, mens én dommer og fem nævninge mente, at han skulle frifindes for brud på straffelovens paragraf 216 og 222 stk. 2, og i stedet dømmes for at have haft samleje med en mindreårig.
Forhold omhandlende voldtægt
I anklageskriftets forhold omhandlende den anale voldtægt stemte én dommer og fire nævninge for at dømme idrætslæreren efter tiltalen. Én dommer og én nævning mente, at han skulle dømmes efter tiltalen, men frifindes for, at voldtægten havde haft særlig farlig karakter, mens to nævninge mente, at han skulle frifindes for brud på straffelovens paragraf 216 og 222 stk. 2, og i stedet dømmes for at have haft samleje med en mindreårig.
Kilde: Skyldskendelse fra Østre Landsret