Ny plan for Kystbanen: DSB bekæmper forsinkelser ved at rette i køreplanen
Forsinkelser i Sverige får DSB til at lægge ekstra minutter ind i køreplanen for Kystbanen. »Vi ved godt, at kunderne ikke er begejstrede for det,« erkender informationschef.

Forsinkelser i Sverige får DSB til at lægge ekstra minutter ind i køreplanen for Kystbanen. »Vi ved godt, at kunderne ikke er begejstrede for det,« erkender informationschef.

Hvis virkeligheden er forsinket, må køreplanen åbenbart rette ind.
Og virkeligheden er, at Kystbanen er præget af så mange forsinkelser, at de nu flytter ind i den kommende køreplan for jernbanelinjen. DSB har nemlig besluttet at forlænge den planlagte rejsetid for at nedsætte antallet af forsinkede tog.