Nyt-års-ta-le.

Der var ikke stort behov for at »klappe stavelser« under statsminister Mette Frederiksens første nytårstale til befolkningen.

Da statsministeren tonede frem på skærmen kl. 18 i går, var det med budskaber om bl.a. bedre vilkår for børn, ældrepleje og nedslidte.

Pakken var indsvøbt i anekdoter og lignelser og i det hele taget i et ganske let fordøjeligt sprog.

Faktisk er talen – med et lixtal på 26 – den letteste af sin slags at forstå næst efter førstepladsindehaveren, som vi vender tilbage til.

Det viser en lixtalberegner på www.nielsgamborg.dk. Lixtallet bliver opgjort ud fra antallet af ord pr. sætning og antallet af lange ord i teksten.

I Mette Frederiksens nytårstale er sværhedsgraden blevet kategoriseret som »let« baseret på talens 258 sætninger. Ud af 1.891 ord er 345 lange ord.

Det lette sprog er blevet en trend i talerne. En gennemgang af statsministernes nytårstaler gennem tiden viser, at lixtallet i talerne generelt er blevet lavere – og talerne dermed lettere at forstå.

Ingen statsminister har dog holdt meget svære taler, og sværhedsgraden topper med en »middel«-karakter og et lixtal på 44 i Hilmar Baunsgaards (Radikale Venstre) tale fra 1970.

Den sværeste tale i nyere tid stod Anders Fogh Rasmussen (V) for i 2007. Talen, der i stor stil handlede om Muhammed-tegninger og terrortrusler, havde et lixtal på 37 og var af middel sværhed.

Mette Frederiksens placering som den næstletteste nytårstale er en delt andenplads, som hun må dele med Lars Løkke Rasmussens (V) tale fra 2017 og Helle Thorning-Schmidts (S) taler fra både 2013 og 2014.

Førstepladsen går imidlertid til Socialdemokratiet og Helle Thorning-Schmidt, der i 2015 leverede den lettest forståelige tale hidtil med et lixtal på 24 i en tekst, der i lixtal-sprog bliver kategoriseret som »let for alle«.