Købmænd fortæller om daglige tyverier: Butikstyv gemmer for 2.800 kroner sprut i specialsyet jakke
Coronapandemi eller ej. Dagligvarebutikkerne er fortsat plaget af omfattende butikstyverier.

Coronapandemi eller ej. Dagligvarebutikkerne er fortsat plaget af omfattende butikstyverier.

Når brugsuddeler Claus Christensen først begynder at fortælle om sine oplevelser med butikstyverier, afløser den ene historie den anden.
For brugsuddeleren i SuperBrugsen i Dalby er butikstyverier for længst blevet del af en hverdag, hvor han af hensyn til sikkerheden også har været nødt til at instruere unge medarbejdere i, at de bare skal lade tyve gå.