Fraværet på skolerne i København stiger: Ansvaret hviler også på forældrene, siger borgmester
Folkeskoleeleverne i København har mere fravær end den gennemsnitlige elev på landsplan, viser nye tal. Pilen peger også på forældrene, mener borgmester.

Folkeskoleeleverne i København har mere fravær end den gennemsnitlige elev på landsplan, viser nye tal. Pilen peger også på forældrene, mener borgmester.

Mens valgkampen raser, kæmper landets politikere om at præsentere de mest storslåede visioner for grundskolen, hvor der er ønske om alt fra markant færre elever i klasserne til bedre faglighed.
Ude på skolerne har et helt andet problem i mellemtiden vist sig at være presserende – særligt i hovedstaden: Elevernes fravær stiger.
Næsten hver fjerde folkeskoleelev i Københavns Kommune – 24,6 procent helt præcist – havde mere end ti procent fravær, altså minimum én fraværsdag i løbet af to uger ved sidste skoleår.