Det kan gå ud over samfundets svageste, hvis arbejdsgivere og forsikringsselskaber får adgang til vores sundhedsdata. Derfor vil Det Etiske Råd have politikerne til at fastsætte rammerne for de data, der bliver indsamlet gennem vores løbeure, smartwatches og anden teknologi.
Måske har du et smartwatch, der kan måle, hvor dyb din søvn er om natten?
Måske har du et løbeur, der måler distancen og farten på dine løbeture og pulsen undervejs?
Eller måske har du bare en skridttæller i din telefon, der holder styr på, hvor meget du går på en dag?
Uanset om det er det ene, andet eller tredje, risikerer du, at dine personlige sundhedsdata bliver samlet og solgt videre til højestbydende.
Hvis det sker, kan det potentielt koste både på jobmarkedet, og når du skal betale din forsikringspræmie, advarer Det Etiske Råd om i en ny redegørelse.
»Blandt de områder, hvor nogle vil mene, at videregivelse af personfølsomme sundhedsdata fra wearables eller personprofiler vil kunne skade den, oplysningerne vedrører, er forsikringer og ansættelser,« skriver Det Etiske Råd i sin redegørelse.
Et stort flertal af rådets medlemmer anbefaler derfor, at hverken forsikringsselskaber eller arbejdsgivere bør kunne anvende sundhedsdata, som er analyseret frem ved at sammenkøre data fra wearables med andre digitale data.
I redegørelsen deler Det Etiske Råd vores personlige data op i tre kategorier.
Først er der de data, som vi selv bidrager med. Det kan være data om vores motions- eller kostvaner, men også ting som vores adresser.
Dernæst er der de data, der kan blive observeret ved at kigge på en persons onlineaktiviteter eksempelvis: hvilke sygdomme har personen søgt efter, eller hvilke varer køber personen på nettet.
Endelig er der de udledte data, der opstår, når man analyserer og samkører data om den enkelte. På den måde kan man nå frem til en forudsigelse eller antagelse om personen.
Den mest sigende indikator for folks sundhed er – ud over generne – rygning. Alligevel er der ingen, der prissætter deres livsforsikringer ud fra det.Thomas Brenøe, vicedirektør i Forsikring & Pension
Det er den sidste slags data, der er særlig problematisk, mener Det Etiske Råd. Frygten er, at hvis man på den måde profilerer en person, kan der fremkomme mere eller mindre korrekte antagelser om nuværende eller fremtidige sygdomme.
»Hvis forsikringsselskaber eller arbejdsgivere på den baggrund vælger at forringe personens forsikringsvilkår eller forbigå vedkommende på arbejdsmarkedet, vil sådanne sundhedsdata kunne anvendes til skade for personen,« skriver rådet i sin redegørelse.
Til Jyllands-Posten siger Thomas Brenøe, vicedirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension, at han ikke har hørt om nogen danske forsikringsselskaber, der køber sundhedsdata fra apps.
»Den mest sigende indikator for folks sundhed er – ud over generne – rygning. Alligevel er der ingen, der prissætter deres livsforsikringer ud fra det. På det område er forsikringsselskaberne lidt gammeldags,« siger Thomas Brenøe til Jyllands-Posten.
Men ifølge seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk Anette Høyrup, der er ekspert i persondatabeskyttelse, er det »naivt«, hvis Forsikring & Pension ikke tror, at sundhedsdata på et tidspunkt når ind på det danske forsikringsmarked.
»Selvfølgelig kommer det før eller siden,« siger Anette Høyrup til Jyllands-Posten.
På baggrund af Det Etiske Råds redegørelse anbefaler 15 ud af rådets 16 medlemmer, at lovgiverne på Christiansborg forpligter sig til at sikre, at der laves et regelsæt omhandlende de sundhedsdata, der indsamles via apps.
Både fordi dataene er behæftet med stor usikkerhed, fordi folk skal have frihed til at leve efter deres egne værdier, og fordi det vil ramme samfundets svageste, hvis sundhedsdata bliver indsamlet og brugt, skriver rådet.
»En person, som i forvejen er stillet ringere på grund af dårlige helbredsperspektiver, bør ikke straffes yderligere ved derudover at blive diskrimineret på vigtige områder som forsikring og arbejde. Som nævnt kan der være mange grunde til, at en person ikke lever optimalt sundt, men en årsag kan være, at det er vanskeligt at bryde med de normer, man er vokset op med. Der er en påviselig social slagside i, hvem der lever sundt, og hvem der ikke gør,« skriver rådet i sine anbefalinger og skriver videre:
»At lægge sund levevis til grund for udmåling af forsikringspræmier, ansættelser med mere vil derfor ende med at blive en straf af de dårligst stillede og vil derfor i dette perspektiv være uretfærdigt.«
