De seneste fire år er en serie af bogtyverier uden fortilfælde rullet hen over Europa. Et jordskælv har rystet folk, der arbejder med kunstig intelligens. Og så er Grønland en central strid i en ny verdensorden, mener tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste. Her er dit weekendoverblik.
Kære læser,
Så er jeg tilbage efter en lille juleferie. Jeg håber, du kom godt ind i det nye år, som på flere planer startede med bulder og brag.
Det vender vi tilbage til, men vi starter et helt andet sted.
Endnu en gang sætter Berlingske nemlig fokus på de største talenter i dansk erhvervsliv og i det offentlige, når vi 11. april 2026 lancerer listen over årets 100 udvalgte talenter.
Du og din arbejdsplads kan stadig nå at nominere de kandidater, der skal være med til at tegne fremtidens elite på det danske arbejdsmarked. Deadline er mandag den 12. januar.
Siden 2004 har Berlingske fremhævet unge med evnen og viljen til at nå de øverste tinder.
Tidligere talenter tæller blandt andre Carlsbergs topchef, Jacob Aarup Andersen, stjernearkitekten Bjarke Ingels og Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen.
Du kan nominere din kandidat her.
Han har tegnet nogle grove streger på et kort.
Jacob Kaarsbo er tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, og stregerne er med vilje mere omtrentlige end præcise. Men de tjener formålet.
På kortet inddeler de verden i tre interessesfærer. Trumps, Putins og Xi Jinpings.
»Det illustrerer tankegangen i hovedet på især Trump, men også Putin og Xi. Der er en masse gråzoner, som ikke er på kortet, men det passer i grove træk,« siger han i et interview med Rasmus Karkov.
I den verdensorden, der tegner sig, gælder kun den stærkes ret, mens alle andre agerer på deres nåde. Derfor har både Putin og Trump en interesse i at svække Europa så meget som muligt, mener Jacob Kaarsbo.
Han nævner som et eksempel på de store magters opdeling af verden, at Putin reelt har givet grønt lys til, at Trump kan overtage Grønland.
Hvis du vil vide mere og høre, hvad Jacob Kaarsbo mener er én afgørende fællesnævner for Trump, Putin og Xi Jinping, kan du læse mere her.
Det var en af de historier, jeg læste med stor interesse i julen: Det store russiske bogtyveri – fortalt af journalist Emil Rottbøll i tre kapitler.
Og hvis du ikke fik den læst midt i juletravlheden, skal du ikke snydes for muligheden. Men først lidt mere om, hvad historien handler om.
De seneste fire år er en serie af bogtyverier rullet hen over Europa. De er alle begået af den samme lille gruppe mennesker med et helt specifikt mål:
Førsteudgaver af nogle af Ruslands største værker, som gruppen er sluppet væk med mindst 170 eksemplarer af, til en anslået værdi på mere end 17 millioner kroner.
Tyverierne spænder over mindst 14 forskellige biblioteker i ti forskellige lande.
Du kan læse historien her: Kapitel 1, kapitel 2 og kapitel 3.
Vi har talt om det længe, men kunstig intelligens (ai) har i løbet af de seneste måneder nået et niveau, hvor advarslerne, eller forventningerne, begynder at blive indfriet.
Og det vil få enorm betydning.
Nogle vil kunne genopfinde sig selv og deres job, andre vil slet og ret blive udkonkurreret, lyder forudsigelserne.
2. juledag fortalte en af de førende kodere inden for kunstig intelligens om en ny erkendelse. I løbet af kort tid gik samtalen viralt i techmiljøet.
»Jeg har aldrig følt mig så meget bagud som programmør,« skrev Andrej Karpathy i sit første tweet.
Og han er ikke hvem som helst. Andrej Karpathy er tidligere leder af Teslas ai-udviklingsafdeling, medstifter af OpenAI og blandt pionererne inden for kunstig intelligens.
»Det er tydeligt, at et eller andet kraftfuldt alien værktøj blev sendt rundt uden manual, og alle skal finde ud af, hvordan man betjener det, mens et jordskælv med styrke 9 ryster branchen. Rul ærmerne op, hvis du ikke vil komme bagud,« skrev han.
Du kan læse journalist Rasmus Karkovs historie her.
Berlingskes Peter Suppli Benson har været en lille halv kilometer nede under jorden for at besøge Finlands bud på en løsning på det store problem med atomkraft:
Hvor og hvordan opbevarer man højradioaktivt atomaffald sikkert og langtidsholdbart?
Finnerne har gravet i flere årtier. Om få måneder kan de første brugte brændselsstave blive placeret i deres nye permanente hjem. Det skal holde dem sikre i mindst 100.000 år i kilometervis af tunneler.
Det er det store problem i verdens atomlande: Man snakker meget om problemet med håndteringen af affaldet.
Nedsætter arbejdsgrupper og mødes i tværnationale fora.
Men først nu, i en øde finsk provins, står det første egentlige anlæg klar. Det kan du læse mere om her.
Du kan også høre Peter Suppli Benson fortælle mere om sit besøg i Finland i dette afsnit af podcasten »Pilestræde«.
Og lad mig her til sidst tippe dig til et andet nyhedsbrev, som jeg synes, du skal tjekke ud: »Hack din alder«.
Sundhedsjournalist Julie Dalgas stiller i et fem ugers-forløb skarpt på de bedste videnskabelige råd, der kan sænke din biologiske alder.
Du får også konkrete råd til, hvordan du forbedrer din søvn, hvordan du får mere motion i en travl hverdag, og hvad du bør spise for at holde sygdomme på afstand.
Forløbet starter, så snart du tilmelder dig nyhedsbrevet, og det kan du gøre lige her.
Det var alt for denne gang. Fortsat god weekend.
