En aftale fra i nat skal sikre, at Danmark bliver grønnere og 3,4 mio. ton CO2 lettere for at være helt præcis. Der er mange punkter i aftalen, og de kan findes i dette overblik.
Folketingets partier forhandlede til langt ud på natten til mandag om en klimaplan.
Den plan er et langt stykke hen ad vejen landet og byder på både energiøer, CO2-beskatning og udfasning af oliefyr, som skal skubbe Danmark mod målet om 70 procents CO2-reduktion i år 2030. Aftalen fra i nat kan læses i en artikel i Berlingske her.
Har du imidlertid brug for en hurtig overflyvning over de ting, som partierne nu er blevet enige om, får du overblikket her.
Øerne bliver de første af deres art i verden og indleder en »ny epoke for udbygningen af dansk havvind«.
Øerne skal stå færdige senest i 2030 og skal blandt andet sikre, at Danmark i »de kommende år kan elektrificere flere dele af samfundet og samtidig bidrage til, at alle danske husstandes og virksomheders strømforbrug er dækket af grøn strøm«.
Solceller og teknologi inden for landvind bliver billigere og skal fremover eksistere uden offentlig støtte.
Power-to-X betyder, at strømmen fra energiøerne skal kunne eksporteres til nabolande, og øerne skal på sigt kunne tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til eksempelvis grønne brændstoffer.
Som følge af aftalen vil der blive givet et tilskud til grøn omstilling af industrien, som i 2020 vil være på 200 mio. kr., og som over en årrække vil stige gradvist.
Aftalen indeholder øgede tilskud til biogas og andre grønne gasser.
Danmark skal væk fra anvendelsen af fossil energi og effektivisere de processer, som ikke kan omstilles til grøn produktion. Det skal ske for at mindske erhvervslivets klimabelastning.
Partierne er blevet enige om at forhøje satsen for rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra
56,7 kr. pr. gigajoule (GJ) til 62,3 kr. pr. GJ og at nedsætte satsen for elvarmeafgiften fra 15,5 øre pr. kilowatt-time (kWh) til henholdsvis 0,4 øre/kWh for erhverv og 0,8 øre/kWh for husholdninger, hvilket svarer til EUs minimumssatser. Ændringerne træder i kraft med virkning fra 1. januar 2021.
Aftalepartierne er blevet enige om at lempe elvarmeafgiften til EUs minimumssatser. Det betyder, at afgiften for elbaseret overskudsvarme bortfalder, og det skal fremme overskudsvarme fra blandt andet datacentre og supermarkeder.
Partierne er desuden blevet enige om at fjerne overskudsvarmeafgiften, hvis overskudsvarmen er certificeret eller underlagt en tilsvarende aftaleordning.
I 2020 afsættes 290 mio. kr. til udfasning af olie- og gasfyr.
Olie og naturgas skal ud af varmesystemet, står der i aftalepapiret. I stedet skal grøn strøm og fjernvarme ind i stedet for.
Der skal foretages en række ændringer af reguleringen i fjernvarmesektoren, hvilket blandt andet betyder, at fjernvarmeproducenterne gives et mere frit valg over egne investeringer. Det skal ske for at sikre fjernvarmens rolle i fremtidens forsyningssektor.
Biomasse står for hovedparten af den vedvarende energi, som bruges i Danmark, og har i stigende grad erstattet brugen af kul i el- og varmesektoren.
Partierne er enige om en række lovkrav om bæredygtighed af træbiomasse til energi, som skal understøtte, at brugen af træbiomasse til el og varme er så bæredygtig som muligt.
Aftalen indeholder en forhøjelse af transportpuljen med 50 mio. kr., som skal understøtte den grønne omstilling af transportsektoren.
CO2 skal beskattes, men præcis hvordan står ikke klart endnu.
Aftalen forpligter regeringen til at lave et oplæg til en grøn skattereform og indkalde til forhandlinger i efteråret 2020.
