Forstander på Baunehøj Efterskole Ulrik Goos Iversen oplever unge, der har et filter mellem sig selv og verden. Velmenende voksne har bedt dem så mange gange om at forholde sig til sig selv, at det er, som om de tolker sig selv og hinanden i stedet for at være til stede.
Hestene vrinsker på skråningen, mens et lille hold er i gang med at optage en kortfilm. En gruppe elever slænger sig mellem hinanden på den hængende palleseng i skyggen under de store træer, der er så dybt forankret, at de kan strække sig mod himlen.
Hvis de måtte have deres mobiltelefoner på sig, ville de alle sammen være præcis samme sted på Snapchats kort, Snapmap, der altid viser andre, hvor man er. De ligger som søløver, filtret dovent ind i hinanden, mens hjernen og kroppen langt om længe er nået helt ned i dvaletilstanden, hvor man ikke er andet end til stede.
