Ebbe Preisler tog sin kone Marianns liv og slugte piller for at følge hende i døden. Nu er han sigtet for drab. Berlingske mødte ham på hans hustrus fødselsdag for at høre, hvorfor han gjorde det, hvordan han har det med at være i live, og hvorfor hans børn og børnebørn ikke var livet værd og grund nok til at blive lidt længere.
Ebbe Preisler vender ansigtet bort. Kæmper for ikke at overgive sig til følelsernes vold. Han er stille. Fodsporene i sneen til Marianns lille atelier for enden af haven er hans egne. Det er fire dage siden, hun blev bisat. Han hørte engang en sige, at sorg er kærlighed, man ikke kan komme af med. Det er hendes fødselsdag i dag. De skulle have fulgtes ind i døden. Han nåede ikke med.
En sygeplejerske stod ind over ham og sagde glad: »Nej! han åbner øjnene«, da de fik ham tilbage. Han vidste med det samme, at det var slået fejl.
