Hun er Kinas rapdronning og partiets PR-våben: »Jeg støtter Hongkongs politi, slå mig nu«
Kina har startet en intens kampagne for at styre fortællingen om Hongkongs politiske uro. Troldehære, rapstjerner og fanpiger hjælper kommunistpartiet i mål.

Kina har startet en intens kampagne for at styre fortællingen om Hongkongs politiske uro. Troldehære, rapstjerner og fanpiger hjælper kommunistpartiet i mål.

Hun er Kinas svar på Rihanna. Hun er 23 år gammel. Smuk, men med rå attitude. Hun overdænger sig med guldkæder, går klædt i Alexander Wang og Balenciaga og bliver tilbedt af millioner af unge fans i Kina.
Og så er hun blevet en brik i det spegede spil om sandheden om Hongkong.