Angriber Danmark: Kalder os for bagtalende koldkrigere
Kina har lanceret et hårdt modangreb efter direkte anklager om spionage mod danske virksomheder. Angrebet indskriver sig i en lang række af skærmydsler, der rejser et afgørende spørgsmål.

Kina har lanceret et hårdt modangreb efter direkte anklager om spionage mod danske virksomheder. Angrebet indskriver sig i en lang række af skærmydsler, der rejser et afgørende spørgsmål.

I juni smadrede en afsløring den sidste rest af tillid til den kinesiske telegigant Huawei, der har tætte forbindelser til Kinas Kommunistiske Parti.
En artikel fra Bloomberg fremlagde hidtil ukendte detaljer, der viste, at giganten har gjort brug af omfattende industrispionage i Danmark.