Middelhavet efter migrantkrisen: Hegn, blokader og lokumsaftaler
En strategi, der kombinerer hårdkogte metoder med »bløde« samarbejdsaftaler, har tre år efter den store krise i 2015 reduceret tilstrømningen dramatisk.

En strategi, der kombinerer hårdkogte metoder med »bløde« samarbejdsaftaler, har tre år efter den store krise i 2015 reduceret tilstrømningen dramatisk.

Det er ikke ret længe siden. Efter at have taget tilløb i månederne forinden væltede en strøm af migranter i efteråret 2015 over Middelhavet i så enormt et antal, at de i store grupper drev rundt på Europas motorveje, heriblandt de danske.
Tre år senere er antallet af ulovlige grænsekrydsninger ind i EU faldet til cirka en tiendedel. Og selvom flere af Mellemøsten og Afrikas mange konflikter i mellemtiden har udviklet sig i mindre blodig retning, er incitamentet til flugt fra krig og nød næppe blevet afgørende mindre.