Vi drømmer anderledes, end da virussen var ny
For ti måneder siden var vi i chok og utrygge. I dag har vi vænnet os til faren. Det kan man se på vores drømme, mener eksperter.

For ti måneder siden var vi i chok og utrygge. I dag har vi vænnet os til faren. Det kan man se på vores drømme, mener eksperter.

Da covid-19-pandemien for alvor bed sig fast i foråret 2020, kunne folk fortælle, hvordan deres drømme var påvirkede af den ekstraordinære situation. Død, frygt, isolation og uvished var temaer, der gik igen i mange folks drømme under den første bølge af pandemien.
I dag, under anden bølge og anden omgang lockdown, har vores drømme ændret karakter. Med det forbehold, at alle drømmer forskelligt, alt efter hvordan de har det, og hvilken livssituation de befinder sig i.