Usikkerhed om Skats tidsplan for nye ejendomsvurderinger
Skatteminister Karsten Lauritzen vurderer løbende, om tidsplanen for ejendomsvurderinger holder, og vil hellere have rigtige vurderinger end at overholde køreplanen, siger han.

Skatteminister Karsten Lauritzen vurderer løbende, om tidsplanen for ejendomsvurderinger holder, og vil hellere have rigtige vurderinger end at overholde køreplanen, siger han.

Planen er, at de nye og med spænding ventede ejendomsvurderinger skal rulles ud fra april næste år.
Men ifølge Berlingskes kilder er det tvivlsomt, om tidsplanen holder. En eventuel ny forsinkelse kommer oven i den seneste forsinkelse på fire måneder, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) annoncerede i maj i år. Hvor lang en eventuel ny udskydelse bliver, er uvist.