Mette Frederiksens sikkerhedspakke modtages med skepsis på Nørrebro
Borgere på Nørrebro og i Københavns Nordvestkvarter forstår ikke behovet for den sikkerhedspakke med massivt øget overvågning, som statsminister Mette Frederiksen (S) lægger op til.

Borgere på Nørrebro og i Københavns Nordvestkvarter forstår ikke behovet for den sikkerhedspakke med massivt øget overvågning, som statsminister Mette Frederiksen (S) lægger op til.

På Den Røde Plads på Nørrebro lever skatere og bandemedlemmer side om side. 28-årige Joachim Sestoft betragter tirsdag aften skaterne, mens politiet i øjeblikket har udvidede beføjelser til at undersøge bandemedlemmerne og andre, fordi det ligger midt i den aktuelle visitationszone i København.
Tidligere har der adskillige gange været skyderier i området, og f.eks. blev en svensk kvinde i 2017 ramt af et skud, da hun cyklede hen over pladsen.