Fredag fik landets kostelever ud af det blå »nej« til at vende tilbage i skole mandag - i 11. time får de nu alligevel lov
De skoleelever, der går på kostskole herhjemme fik pludselig fredag at vide, at de modsat efterskoleeleverne ikke måtte vende tilbage i skole mandag. Det kom bag på både forældre, skole og privatskoleforening. Søndag aften lyder det nu fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at både de og eleverne på landets skolehjem alligevel må vende retur i skole mandag.




