Frem mod 2030 vil robotter i stigende grad indtage en plads i vores hverdag. Vi skal interagere langt mere med robotter i offentlige rum, og vi får selv personlige robotassistenter. Sådan lyder prognosen fra fremtidsforskere.
Fremtidens servicemedarbejder har knaldsorte, runde øjne, en krop af hvid plastik og ører lavet af højttalere. Navnet er »Pepper«.
Med sin touchpad på maven står robotten »Pepper« allerede klar til at svare på spørgsmål i spanske supermarkeder og amerikanske museer såvel som i mellemøstlige lufthavne. På verdensplan er der de seneste år solgt 12.000 eksemplarer af robotten, som hører til den første bølge af intelligente robotter, der vinder indpas i vores hverdag.
»Vi står på tærsklen til, at intelligente robotter får deres store gennembrud,« siger fremtidskonsulent Louise Opprud Jakobsen.
Hun peger på, at »Pepper« kun er et af utallige eksempler på udviklingen. I USA har Amazons droner allerede leveret de første pakker fra luften, og i Finland arbejder Google på at gøre det samme. I Kina underviser robotten »Keeko« børn i 600 af landets børnehaver. Og på et hotel i Boston ruller den meterhøje, lilla robot »YO2D2« gladeligt ud med roomservice til hotellets gæster.
Robotterne er også på vej til Danmark. I oktober annoncerede transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at regeringen vil indføre en forsøgsordning med selvkørende fortovsrobotter, der f.eks. kan levere pizza og dagligvarer.
Spørger man Louise Opprud, om det betyder, at vi skal vænne os til at gå udenom robotter på gaden, er hun ikke i tvivl.
»Ja, fremover vil vi møde klart flere robotter på gaden og i vores hverdag generelt,« siger fremtidskonsulenten.
Med nye robotter i bybilledet opstår der imidlertid også nye udfordringer. Det siger Klaus Æ. Mogensen, som forsker på Instituttet for Fremtidsforskning.
»Der er et problem med infrastrukturen. Det er svært at sige, om robotterne skal køre på fortove, veje eller cykelstier. De vil jo nok komme i vejen for nogle uanset, hvor de er,« siger fremtidsforskeren og peger på, at bystyret i San Francisco allerede har indført restriktioner, fordi robotterne har fyldt for meget.
Fortovsrobotter er dog langt fra de eneste robotter, der vil vinde indpas på byernes asfalt de kommende år.
»Vi vil se meget mere til robotbiler og robottaxaer de næste ti år. Kommercielle robotbiler til almindelig hverdagskørsel kan allerede være på markedet om tre år,« vurderer Klaus Æ. Mogensen.
I øjeblikket arbejder både de fleste store bilfabrikanter og techvirksomheder som Google og Uber intensivt på at udvikle autonome løsninger til biler. De første biler vil kunne styres manuelt, men udviklingen vil gå i retning af at lave biler, som udelukkende er selvkørende, siger Klaus Æ. Mogensen.
Han peger på, at trafiklys på længere sigt kan blive overflødige, fordi køretøjer i samspil med hinanden udregner, hvordan trafikken glider mest effektivt. Desuden vil børn kunne tage bilen, og voksne slipper for at tænke på at drikke for meget alkohol.
»Også hele måden vi tager på ferie på, kan blive ændret. Hvis man kan sove i selvkørende biler, kan man vågne op i en ny by, parkeret ved et sted, der tilbyder brusebad og morgenmad,« siger fremtidsforskeren.
Et tænkt koncept som shower & breakfast er blot ét af utallige bud på, hvordan byer kan ændre sig i takt med den automatiserede trafik. I den mere kuriøse ende foreslår to britiske forskere fra universiteterne i Oxford og Surrey, at robotbilerne kan udkonkurrere billige hoteller som prostitueredes foretrukne arbejdssted.
»Der skal ikke meget til at forestille sig Amsterdams Red Light District på hjul,« skriver forskerne i deres videnskabelige artikel.
Investeringer i robotteknologi eksploderer i det hele taget på mange områder. Analysecentret International Data Corporation anslår, at investeringer i robotsystemer i 2019 vil løbe op i små 700 mia. kroner på verdensplan, eller hvad der svarer til Danmarks finanslov. I 2022 vil tallet være tæt på fordoblet.
Investeringerne kommer ikke bare fra private virksomheder, som konkurrerer om at komme først med de futuristiske løsninger. F.eks. er en gruppe forskere på Syddansk Universitet ved at udvikle en robot, som allerede fra 2019 skal servicere plejehjemsbeboere.
»Robotten skal transportere vasketøj og skrald, komme med drikkevarer og guide folk rundt,« forklarer professor Norbert Krüger fra SDU Robotics, som leder projektet.
Robotten er programmeret til at gå udenom folk på gangene og forstå, at den ikke skal gå ind foran fjernsynet. Ligesom med robotten »Pepper« kommunikerer man med SDU-robotten via en touchpad.
SDU-robotten er bygget, så den på sigt vil kunne varetage nye opgaver. Den kan nemlig indlæse moduler, og det er derfor nærmest kun robottens fysiske evner, som sætter begrænsninger.
»Man kan for eksempel programmere et modul, der får robotten til at gå rundt og spørge folk, om de ønsker at desinficere deres hænder eller servere drinks til en reception,« siger Norbert Krüger.
Trods potentialet mener professoren stadig, der er lange udsigter til, at lignende robotter vinder indpas i private hjem. Teknologien er endnu langt fra at lave en robot, hvis motorik er så udviklet, at den f.eks. kan fylde opvaskemaskinen, siger Norbert Krüger.
Nogle autonome robotter er imidlertid allerede budt indenfor i hjemmet. Små ti procent af danske hjem har i dag en robotstøvsuger, og mange køber nu også robotplæneklippere.
Også sexrobotter lader til at have fundet vej ind i nogle moderne hjem. Det britiske datingsite saucydates.com finder i undersøgelse blandt 29.000 medlemmer, at mere end en fjerdedel, mænd som kvinder, har haft samleje med en sexrobot med kunstig intelligens. De mest avancerede sexrobotter koster op til 100.000 kroner og kan både tale, huske og få orgasmer.
Hvor sexrobotterne i det store og hele stadig må betragtes som en niche, er virtuelle robotter, såkaldte »digitale assistenter«, som iPhones Siri eller Google Home imidlertid ved at blive allemandseje, påpeger fremtidskonsulent Louise Opprud.
Allerede i 2021 forventer analysebureauet Ovum, at der vil være flere digitale assistenter end mennesker på jorden.
»Vi står overfor en eksplosion i brugen af digitale assistenter. De bliver bedre og bedre, og i fremtiden vil mange flere bruge deres digitale assistenter til f.eks. at booke rejser, finde de bedste tilbud, købe ind og holde styr på kalenderen,« siger Louise Oppbrud.
Robotstøvsugeren, sexdukken og de digitale assistenter adskiller sig ikke bare fra tidligere maskiner ved evnen til at agere autonomt. De moderne robotter gemmer information, og bruger den til at forbedre sig.
Robotstøvsugeren kortlægger eksempelvis dit hjem og bruger kortet til at forstå, hvornår den er færdig med arbejdet og kan rulle tilbage i opladeren. Digitale assistenter som iPhones Siri er desuden koblet til hinanden og bruger derfor information fra millioner af andre digitale assistenter til at udvikle sig.
»Robotintelligensen stiger helt vildt i de her år. I takt med at vi bliver bedre til at udvikle kunstig intelligens, bliver robotter bedre til at lære af sig selv,« siger Louise Oppbrud.
Nogle forskere estimerer, at teknologien allerede før 2050 vil nå til et niveau, hvor robotters intelligens vil minde om menneskers, og robotter kan udføre de fleste opgaver, mennesker udfører i dag, siger Louise Oppbrud.
Netop det scenarie har været udgangspunkt for dystopiske science-fiction historier fra teaterstykket »R.U.R« i 1920. Og menneskernes dommedagsteorier lever stadig.
»Det er en velkendt diskussion, men der er meget forskellige holdninger. På den ene side er der dystoper som Stephen Hawking og Elon Musk, der frygter, at robotter med kunstig intelligens på sigt vil overtage verdensherredømmet. De står så overfor dem, der tror, robotter bare vil stå for alt det, vi ikke selv gider,« siger fremtidskonsulenten.
Selv holder hun sig til at spå om de næste ti år.
Og her føler hun sig overbevist om, at vi i stigende grad vil skulle interagere med robotter som »Pepper«, når vi bevæger os rundt i det offentlige rum.
