Så meget bliver der givet i afslag på københavnske ejerlejligheder
Sælgerne på det københavnske marked for ejerlejligheder er kommet under pres. Køberne står ikke længere i kø, og der må files betydeligt mere af prisen for at lukke en handel.

Sælgerne på det københavnske marked for ejerlejligheder er kommet under pres. Køberne står ikke længere i kø, og der må files betydeligt mere af prisen for at lukke en handel.

For nogle år siden var der så meget knald på det københavnske ejerlejlighedsmarked, at en del købere ligefrem betalte overpris for at sikre sig drømmelejligheden. Sådan er det ikke mere.
Udbuddet af til salg-skilte er steget betydeligt, det tager længere tid at få solgt, og der skal gives markant større rabatter, før køberne hugger til.