Klumme: Mærsk vil have reptilhjernen opereret ud
Mærsk markedsfører sig i en ny, international kampagne som reptilhjernens fjende. Med mod til nytænkning og nyskabelser. Men hovsa, matcher det billede med virkeligheden på Esplanaden?

Mærsk markedsfører sig i en ny, international kampagne som reptilhjernens fjende. Med mod til nytænkning og nyskabelser. Men hovsa, matcher det billede med virkeligheden på Esplanaden?

Nu skal det være. Landets største virksomhed, Mærsk-gruppen, vil have fornyelse og nytænkning. Ikke bevarelse og beskyttelse. Siger de.
Og hvad er mere naturligt i den forandringsproces end at operere reptilhjernen ud af baghovedet. Ja, du læste rigtigt, Mærsk vil gøre op med reptilhjernens dominans i business. Man må forstå, at det gælder både Mærsk selv internt i virksomheden og holdningen hos Mærsks kunder. Vi er jo i business-verdenen.