Bestyrelsen i »biskopagtig« vagthund gøede forsinket ad topchefens straffesag
Finanstilsynets topchef, Jesper Berg, risikerer fængsel, og eksperter kalder tilsynets bestyrelses håndtering af hans kontrovers med p-vagt for »besynderlig« og »tricky«.

Finanstilsynets topchef, Jesper Berg, risikerer fængsel, og eksperter kalder tilsynets bestyrelses håndtering af hans kontrovers med p-vagt for »besynderlig« og »tricky«.

Både Finanstilsynets bestyrelse og Erhvervsministeriet har kappet kommunikationslinjerne til offentligheden i den usædvanlige sag, hvor tilsynets direktør, Jesper Berg, er fratrådt før tid.
Vagthundens bestyrelsesformand, en fåmælt og temmelig ukendt juraprofessor fra Syddansk Universitet, svarer ikke på Berlingskes henvendelser, og det kniber også med at få information fra Erhvervsministeriet, som er Finanstilsynets ressortministerium.