Jeg overværede for nylig en paneldebat i London med den inciterende titel »Should we still make things up?,« hvor forfatteren Rachel Cusk deltog og ikke gav noget meningsfuldt svar, men blot mumlede retningsløst cirka en meter væk fra sin mikrofon.

Efter læsning af første bind af Cusks ellers voldsomt og enstemmigt anmelderroste trilogi, der i foråret udkom på dansk, forekommer spørgsmålet endnu mere påtrængende og reelt. »Omrids« rummer uafviseligt litterære kvaliteter, men fremstår først og fremmest som irrelevant opdigtning, der grænser til tidsspild.