Seks stjerner: Klas Östergren er en af den nordiske litteraturs stærkeste generationskronikører
Herhjemme er der ikke så mange, der kender Klas Östergren. Det burde to aktuelle romaner fra den svenske mesterfortæller lave om på.

Herhjemme er der ikke så mange, der kender Klas Östergren. Det burde to aktuelle romaner fra den svenske mesterfortæller lave om på.

Fra lejligheden inde ved siden af kan Kenneth og hans mor høre The Beatles og sangen Yesterday, der igen og igen bliver afspillet på Tannberg-kassettebåndoptageren. Året er 1970, The Beatles er netop blevet opløst, og USA har udvidet sin indsats i Vietnam samtidig med, at Biafra-krigen koster en million børn livet.
Som altid hos den svenske mesterfortæller Klas Östergren er tidsbilledet vigtigt i romanen »I en skov af sumak«, der nu udsendes på dansk bogstavelig talt lige i hælene på genudgivelsen af forfatterens genistreg af en gennembrudsroman, »Gentlemen«, fra 1980.