Nobelpris-komiteen viser på smukkeste vis, at litteraturen stadig er det vigtigste – ikke skandalerne
Årets to Nobelpriser i litteratur rummer både et »selvfølgelig!« og en stor overraskelse.

Årets to Nobelpriser i litteratur rummer både et »selvfølgelig!« og en stor overraskelse.

Det er ingen stor overraskelse, at Olga Tokarczuk var én af dem, der blev nævnt, da Det Svenske Akademi torsdag kl. 13 offentliggjorde navnene på årets to nobelpristagere i litteratur.
Den polske forfatter har været nævnt igen og igen som en mulig modtager. I minutterne op til offentliggørelsen, der blev live-transmitteret på SVT1, nævnte den ene af litteraterne i studiet hende da også som sin favorit, og da Berlingskes litteraturanmelder Jørgen Johansen for et par år siden gav hendes bog »Rejsende« seks stjerner, indledte han med ordene: