YouSee flytter salgsfolk til kundeservice for at rydde op
Landets største kabel-TV-selskab er plaget af problemer med dårlig kundebetjening og forkerte regninger og lukker nu salgsafdeling i Aarhus.
Landets største kabel-TV-selskab er plaget af problemer med dårlig kundebetjening og forkerte regninger og lukker nu salgsafdeling i Aarhus.
I forsøget på at få bugt med de mange problemer med dårlig kundebetjening og forkerte regninger, som TDC har bokset med, siden alle privatkunder i sommer blev lagt ind under YouSee, lukker YouSee nu sin salgsafdeling i Aarhus og flytter folkene over i kundeservice.
Officielt hedder det fra landets største telekoncern, at det er »et naturligt skridt videre i den igangværende proces, hvor fokus i langt højere grad rettes mod de mange eksisterende kunder i YouSee«.