»Vores præsident er en sociopatisk seriemorder«
Den filippinske senator Leila de Lima har længe været på kollisionskurs med landets præsident, Rodrigo Duterte. Fredag blev hun anholdt i en sag, hun kalder for politisk forfølgelse.
Den filippinske senator Leila de Lima har længe været på kollisionskurs med landets præsident, Rodrigo Duterte. Fredag blev hun anholdt i en sag, hun kalder for politisk forfølgelse.
Kort inden den filippinske senator og oppositionspolitiker Leila de Lima overgav sig til bevæbnede betjente, lagde hun en video på Facebook.
I ti minutter taler hun til kameraet. Om fabrikerede løgne og en præsident, hun både forsøger at bekæmpe og forsvare sig imod.