Det er for besværligt. Der findes ikke opgaver, som kan klares på et par timer eller fem om ugen, og desuden vil en ansat, der kun er på arbejdspladsen så kort tid ad gangen, ikke kunne følge med i, hvad der foregår i virksomheden – eller for den sags skyld være med i det sociale liv på jobbet.

Sådan lød nogle af forbeholdene fra flertallet af arbejdsgiverne i en rundspørge, som Epinion lavede for Cabi (tidligere Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats), i sommeren 2012 – før den nye fleksjobreform trådte i kraft 1. januar i år.

Men erfaringerne er i praksis en anden, når jobcentre og arbejdsgivere arbejder tæt sammen om at finde frem til de såkaldte korte fleksjob, som regeringen med reformen vil have, at flere tager, i stedet for at komme på førtidspension. Det viser et projekt, som Cabi står bag. I projektet har 16 både små og store virksomheder tilsammen skabt 48 korte fleksjob, efter at de i tæt dialog med jobcentrene har fået afdækket virksomhedernes behov, og hvad den enkelte fleksjobbers kan og ikke magter.

»Vores konklusion er, at det er muligt at skabe de fleksjob. Men man sidder ikke i virksomhederne og har en masse job på fem og syv timer, som er reserveret til fleksjobbere. Jobbet skabes mellem virksomhed og jobcentre. I praksis tager jobcentrene ud i virksomhederne og siger, at denne konkrete borger har disse kompetencer, men kan kun arbejde i otte timer, fordi hun har sklerose. Så går man sammen i gang med at skabe et job baseret på de kompetencer og med de skånehensyn, der er nødvendige,« siger Carsten Kjærgaard, seniorkonsulent i Cabi.

Hjælper reddere

42-årige Jens Olsen er en af dem, der har fået skræddersyet den helt rigtige stilling igennem projektet. For tre måneder siden begyndte han at komme et par timer dagligt hos Falcks Redningskorps i Hvidovre. Her tager han fat på opgaver, redderne ikke selv har tiden til at løfte. Han klargør udlejningsbiler til kunder, hvis egen bil er havareret, og han rengør sygetransportvognene. Han fylder reddernes førstehjælpskasser og laver papirarbejde. Og så gør han fordommene om, at man ikke er en del af det sociale til skamme, for han er bestemt en del af makkerskabet på stationen.

»Jeg føler mig virkelig hjemme her i forhold til andre steder, jeg har arbejdet. Det betyder alt for mig at have dette her at stå op til. Ellers kan jeg ikke fungere. Jeg skal have et eller andet at rive i,« fortæller Jens Olsen.

Oprindeligt er han uddannet salgsassistent. Han har arbejdet både i supermarkeder og som buschauffør. Men for to år siden viste en neurologisk undersøgelse, at Jens Olsen har en form for brist i hjernen, som gjorde, at han i stedet for at arbejde på deltid kom i fleksjob.

»Jeg ikke kunne klare så meget ad gangen. Jeg kunne ikke koncentrere mig og gik nogle gange rundt i min egen verden. Jeg blev syg på en måde, så jeg ikke havde lyst til at tage på arbejde,« fortæller Jens Olsen.

Falck har i alt ansat 12 medarbejdere på et lavt timetal i forbindelse med projektet. Hidtil har man udelukkende haft gode erfaringer med de nyansatte, fortæller HR-projektleder Morten Brønnum-Carlsen.

»Vi tog udfordringen op i forhold til at prøve at se, hvad vi egentlig kan bruge en medarbejder til, som ikke kan arbejde mere end højst 10-12 timer om ugen. Jeg var særligt spændt på, hvor dårlige de var rent helbredsmæssigt. Vi gør det jo for begge parters skyld. Det skal også give værdi for virksomheden at have dem. Derfor skal det ikke være nogle, der er kede af ikke at komme på førtidspension, for de kan være svære at motivere. Hvis vi kunne finde nogle, som gerne ville have noget at stå op til, så har vi en fantastisk kultur i vores virksomhed for den slags mennesker,« siger han.

Bonus ved få timer

Både LO og DA er positive over for mikrofleksjobbenes kongstanke; at give flere en tilknytning til arbejdsmarkedet. Begge organisationer har dog kritiseret en række kommuner for at misbruge den nye fleksjobordning ved at oprette en masse mikrofleksjob. Dermed sparer kommunen ledighedsydelsen og skal kun betale for de få timer, fleksjobberen kan arbejde, mens statskassen betaler størstedelen af fleksjobberens indkomst.

Samtidig frygter DA, at ordningen betyder, at flere kommer til at arbejde færre timer, end de reelt er i stand til, da arbejdsgiverne får en bonus på 25.000 kroner for at have personer ansat i færre end ti timer ugentligt.

»Det er jo superfint, hvis det lykkes at integrere nye grupper, der før var endt på førtidspension. Men det er lidt tidligt at strække armene i vejret. For konstruktionen af ordningen giver en mærkelig konkurrence i at arbejde færrest muligt timer, hvor mennesker, der før kunne arbejde 15 timer, nu kun arbejder 10. Det er ineffektivt for samfundet,« siger underdirektør i DA Erik Simonsen.

Antallet af fleksjob er i stigning. Før reformen blev der skabt 800-1.000 job hver måned. I både maj og juni blev der skabt omkring 1.150. Hvor mange af dem, der er mikrofleksjob på ti timer og derunder, findes der dog ingen opgørelse af.