Velkommen Hjem – fra krig til et job i det private
Den private forening Velkommen Hjem hjælper ressourcestærke krigsveteraner med et arbejde i det private erhvervsliv. Flere virksomheder har skudt penge i foreningen, der tror på, at både virksomheder og veteraner kan få gavn af hinanden.
Det begyndte som en undren for Helene Djursø. Der måtte være en anden sandhed end de historier fra medierne, der altid drejede sig om veteraner med ondt i sjælen. Det kunne ikke passe, at de soldater, der havde håndteret kugler og granater, ikke ville være en gevinst for arbejdsgiverne. Og det er dem, som Helene Djursø primært vil hjælpe – de ressourcestærke veteraner, der vil ud på det private arbejdsmarked. Ifølge Veterancentret er 90 procent af danske veteraner i dag i arbejde. 35 procent af de arbejdende er stadig i militæret, mens de resterende 65 pct. er i det private.
»Hvis man har håndteret en krig, kan man bestemt også hjælpe en virksomhed. Den store velfungerende gruppe kan godt drukne i det billede, at veteraner er nogle, der er udfordrede, men tallene tyder på, at det er helt omvendt,« siger hun, der er direktør i Care Consulting. Hun stiftede sammen med Københavns Lufthavne A/S, KMD samt Peter Mogensen fra Kraka efter en prøveperiode i august 2016 den private forening »Velkommen Hjem«. En forening, der hjælper veteraner med at forberede sig på et arbejde i det civile. Veteranerne får tildelt en mentor og enkelte et praktiksted.
Del:
Andre læser også
Arkiv
Bestyrelseskonge: Vi skal have flere unge talenter ind i bestyrelserne
Arkiv
Tysk energiselskab får minus på 63 mia. kr. efter nedskrivninger