Uomgængelig Hemingway-biografi viser både overmennesket og de smålige pralerier
A.E. Hotchners Hemingway-portræt er et smukt, lidt gulnet billede, som enhver Hemingway-aficionado vil holde af. Et billede af Hemingway i sidste akt.
A.E. Hotchners Hemingway-portræt er et smukt, lidt gulnet billede, som enhver Hemingway-aficionado vil holde af. Et billede af Hemingway i sidste akt.
A.E. Hotchner – han lever endnu – blev som ungt menneske i 1948 af tidsskriftet Cosmopolitan sendt til Cuba for at overtale Hemingway til at skrive en artikel om litteraturens fremtid. Redaktøren havde fået den storslåede idé at bede tidens største om at skrive til magasinet. Frank Lloyd Wright skulle skrive om arkitektur, Picasso om kunst, Hemingway om litteratur etc.
Unge Hotchner brugte et par dage på sit hotel i Havana til at samle mod, hvorefter han gav op og sendte et brev til Hemingway, hvor han forklarede situationen, undskyldte og bad Hemingway, om han ikke kunne skrive et kort afslag, som han kunne vise sin redaktør.