Det liberale demokrati er i krise. Det kommer tydeligst til udtryk i de centraleuropæiske EU-lande. Senest i Tjekkiet, hvor vælgerne i søndags genvalgte præsident Milos Zemans. Han er en kontroversiel skikkelse i tjekkisk og europæisk politik, som har skabt problemer for sit lands regering med sin Putin-venlige adfærd.
For et par måneder siden drog han til Moskva i spidsen for en stor gruppe tjekkiske forretningsmænd, og erklærede her, at de vestlige sanktioner mod Rusland bør ophøre, og at Rusland betyder »ti gange så meget for Tjekkiet« som EU. Og han blev så genvalgt, selv om der var en højt respekteret modkandidat: Den tidligere formand for Videnskabsakademiet, Jiri Drahos.
Del: