Turisters CO2-aftryk er langt større end antaget
Turismen er ansvarlig for en tolvtedel af alle klodens CO2-udledninger, lyder det i ny, opsigtsvækkende undersøgelse. Dansk klimaekspert mener, at vi må bremse udviklingen og flyve mindre.
Turismen er ansvarlig for en tolvtedel af alle klodens CO2-udledninger, lyder det i ny, opsigtsvækkende undersøgelse. Dansk klimaekspert mener, at vi må bremse udviklingen og flyve mindre.
Den internationale turisme er i voldsom vækst og efterhånden ansvarlig for lige omkring otte procent af de samlede udledninger af menneskeskabte drivhusgasser på kloden.
Det er op mod fire gange mere end tidligere antaget, og udledningerne er i voldsom vækst, lyder det i en ny og øjenåbnende undersøgelse fra forskere tilknyttet University of Sydney i Australien.