1. The Neon Demon

I et svagt dansk biografår, har Nicolas Winding-Refn med »The Neon Demon« leveret en film, der på sigt burde fungere som en dobbeltdosis adrenalin i et skindødt kadaver, hvis ikke det netop var, fordi instruktørens hypersvungne stil i dag fremstår som uefterlignelig. Modeverdenens kannibalistiske neondæmoner bliver vendt bloddryppende på vrangen, men midt i de visuelle excesser er der også en vrængende punk-humor, der for evigt vil tilstå Refn en æresplads i kultfilmens pantheon sammen med Alejandro Jodorowsky, Tobe Hooper og Abel Ferrara. krl