Terrordømte er svære at udvise fra Danmark
Syd mænd med udenlandsk statsborgerskab, der er stemplet som terrorister, kan ikke sendes ud af landet, skriver Politiken.
Syd mænd med udenlandsk statsborgerskab, der er stemplet som terrorister, kan ikke sendes ud af landet, skriver Politiken.
Mindst syv personer med udenlandsk statsborgerskab har stadig ophold i Danmark, selv om danske domstole eller myndigheder har stemplet dem som terrorister, skriver Politiken.
En af dem er Danmarks første terrordømte, som i 2007 blev idømt 7 års fængsel i Glostrup-sagen for at have hjulpet med at forberede et terrorangreb. Landsretten ville ikke fratage ham sit danske statsborgerskab, fordi han er født og opvokset i Danmark, og fordi han risikerede forfølgelse i Jordan, hvor han også har statsborgerskab.
Domstolene har dog også i nogle sager besluttet at udvise terrordømte blandt andet en irakisk mand, der i Vollsmose-sagen var med til at skaffe sprængstoffer til et angreb i Danmark og fik 12 års fængsel, en afghansk mand, der i Glasvej-sagen blev idømt 8 års fængsel for at fremstille sprængstoffer og en somalier, der i 2010 forsøgte at dræbe Kurt Westergaard.
Dømte bliver normalt sendt ud af Danmark, når de har afsonet halvdelen af deres straf, men i de førnævnte tre sager har alle afsonet mere end halvdelen af deres straffe og er ikke blevet udvist. Rigspolitiet vil dog ikke oplyse, på hvilket grundlag de tre terrordømte opholder sig i landet, skriver avisen.
PET skrev sidste år i en analyse af det islamistiske miljø, at »nogle af de involverede radikalisatorer i rekrutteringen af unge til miljøerne er kendt af PET fra tidligere danske terrorsager«.
Ifølge Politiken vil PET ikke kommentere på enkeltsager, men skriver i en udtalelse, »at PET naturligvis er opmærksomme på personer i og uden for Danmark, som kan have relation til terror«.