Den argentinske tennisspiller, Juan Martin Del Potro, blev torsdag aften til manges overraskelse kåret som Årets Sportsmand i Argentina.

Den næsten 2 meter høje argentiner overgik dermed Barcelona-stjernen Lionel Messi den aften. Ikke kun i højden, men også på det sportslige plan.

Den hårdt-servende tennisspiller er ikke overraskende meget glad for prisen:

- Jeg er meget glad for at modtaget denne pris. Det har været et fantastisk år, meget bedre end jeg havde forventet. Det vigtigste er, at jeg føler mig tæt på verdenstoppen igen. Jeg ser allerede frem til næste sæson, skriver Del Potro på sin facebook-side.

Den høje argentiner sluttede 2013 som nummer fem på verdensranglisten. Han vandt fire titler på ATP-touren og nåede derudover finalen i flere andre store turneringer. Desuden blev det til en semifinale-plads ved Wimbledon.